Books / nonfiction / billedværker

250 danske designmøbler : borde, stole, sofaer, lamper, reoler og meget mere


Description


I samarbejde med internetauktionen www.lauritz.com præsenterer opslagsværket danske designmøbler skabt af arkitekter og designere, som har møbleret danske hjem i generationer. "Dansk møbelguide". 250 danske designmøbler fokuserer på sammenhængen mellem pris og kvalitet og medtager både billige og dyre møbler, der er kategoriseret efter funktion (borde, stole, sofaer, lamper m.v.). Møblerne beskrives med oplysninger om designer, auktionspris, særlige kendetegn og speciel historie. Med bogen i hånden kan man gøre et kup på loppemarkeder og forstå handlerne i auktionshuse. Bogen fortæller historien om, hvorfor de danske møbler blev så populære.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 8. Nov. 2004

By

By

Knud Weile

d. 8. Nov. 2004

Et supplement til samme forfatteres Dansk møbelguide (2003). Efter en kort gennemgang af nyere dansk designhistorie beskrives 250 udvalgte møbler. Hvert møbel vises på et tydeligt farvefotografi, og der tilføjes korte oplysninger om dets arkitekt, producent, materialer, fremstillingsperiode og ikke mindst om den aktuelle pris på brugtmøbelmarkedet. Til denne bog er udvalgt de kendte arkitekters mindre kendte møbler og møbler af de mindre kendte arkitekter, og man har desuden været grænseoverskridende ved at medtage populære møbler af Bruno Mathsson og Alvar Aalto - sidstnævnte i øvrigt med meget lave prisvurderinger på de brugte ting. Et stort afsnit i bogen fortæller herudover om sølvsmeden og designeren Kay Bojesen, hvis trælegetøj åbenbart er eftertragtede samlerobjekter. Der rundes af med gengivelser af møbelmærker, og en masse praktiske oplysninger for samlere og købere af designmøbler - blandt andet med rigtig god vejledning, hvis man vil forsøge sig som møbelkøber på nettet eller vove pelsen i landets auktionshuse. Bogen giver en fin beskrivelse af mange af de lidt mindre kendte danske designmøbler og af udbuddet og priserne på markedet for brugte møbler og henvender sig alle, der er til retro og gode skandinaviske møbler.


Designmatters

2005, no. 9

By

2005, no. 9