Tidligere i år udkom: Udtag: digte 1967-90, - et udvalg, der viser digterens udvikling. Nu en helt ny digtsamling med 29 af forfatterens mere kompakte, stilsikre og vitaminrige digte. Det ersmå sunde kerner, der blir til billeder af indsigt i læserens bevidsthed, når de spirer, -og det gør de, da digtene også har den kvalitet indbygget, at deres tanker og billeder villigt folder sigud. Der er også en rimelig kontinuitet i rækkefølgen af de 29 poemer, og resultatet blir et eftertænksomt, følsomt, vågent, til tider med afsky betragtende, fanden i voldsk strømmende hele. Skøntsammenligningen er usædvanlig, men trods det ganske solid, vil jeg mene, at nærværende digter er kunstnerisk ( stil, pardokser, ordvalg, pointer) beslægtet med den talentfulde og poetiskklartseende sangskriver, Steffen Brandt fra rockbandet: "TV 2". En digtsamling som er et godt eksempel på at moderne poesi ikke behøver at være så svær at læse og alligevel kan give oplevelser ogåbenbare visioner til sin læser.Hør blot hvor barsk: »Værre end ondskaben er/fejhedens grusomme hævn/over ondskabens ofre.« Og her mere blidt vemodigt: »En kvinde omkring de tredive/kaster sintynde ensomhed op/på hjørnet ved Handelsbanken«.