365 haikudigte beskriver årets gang med intensitet og nærvær. For læsere med hang til det partikulære, der spejler det evige.
Kim Skotte, der til daglig anmelder film og bøger, satte sig for at skrive et haikudigt for hver dag i løbet af 2018. Formålet var, skriver han i samlingens efterord, at finde en form, der "fastholder de mange hastigt skiftende indtryk i haikuformen for (...) haiku er kunsten at fange nuet i galop". Med dette som afsæt præsenteres læseren for 365 haiku, der er sat op efter årets 12 måneder. Årstidens særkende står at læse i de enkelte haiku, der desuden overholder reglerne for metrik med 5-7-5 stavelser, som her i et haiku for januar: "Kroppens dødesprog / garvet i tørvemosen / til sortbrun bronze" eller her, hvor de hyppigt optrædende fugle er med: "I mågen og alt / en rysten et glimt en puls / kaos og orden".
Der er mange skønne perler blandt de 365 digte. Det lykkes Skotte at tegne et portræt af året der gik, med henvisninger til specifikke begivenheder i København og resten af verden, men haikuets format giver samtidig digtene et sted- og tidløst schwung.
Kim Skotte forholder sig løseligt og lettere anarkistisk til haikuets mange konventioner. For konventionelle haiku af "de store mestre", se fx Matsuo Basho og Kobayashi Issa og Masaoka Shiki og Yosa Buso. Skotte peger selv på økopoesi af Thorkild Bjørnvig som en tydelig kilde til inspiration.