Books / nonfiction / fotografier

366 dage og tanker om jorden


Description


Kalenderbog med fotografier af Jorden set fra oven, og tekster med fakta om Jordens udvikling og dens indbyggere.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. Oct. 2003

By

By

Kent Skov

d. 29. Oct. 2003

Bæredygtighed og økonomisk balance er nøgleordene for denne bemærkelsesværdige opfølgningsbog til det store naturfotografiske værk Jorden set fra himmelen, der kom sidste år. Også denne bog er en stor sag - her dog kun i bredformat - med en kombination af tekster på venstreopslagene og farvefotos taget fra luften på højre side. Bogen er bygget op som en kalender med et billede og ledsagende tekst for hver dag og et tema for hver måned. Men ellers er der ikke en fast linie i sammenstillingen mellem motiver, steder og årstider, der er mikset godt sammen. Der er mange smukke billeder fra lokaliteter over hele verden - heraf fem fra Danmark, heriblandt de cirkelanlagte kolonihaver i Brøndby og den store off shore vindmøllepark ved Middelgrunden. De ledsagende tekster beskriver situationen bag fotogengivelsen, som ofte fremstår som en dynamisk kontrast til det æstetiske billede. Selv om der i sagens natur er overvægt af naturnedbrydelige situationer, der så at sige repræsenterer skønheden i "forfaldet", er der også et fascinerende billede af tilskuere fra Formel 1-løbet i Monaco, hvor der på alle måder brændes energi af. Bogens anliggende er vel det "forkyndende", men kan også nydes alene for de teknisk gode og ofte smukke billeder.