"Sting leverer det meste melodiske materiale, Shaggy baryton-brummer mest bare med på deres tilforladelige glansbillede af en caribisk strandfest, mens de fortæller, at de elsker reggae og er hinanden bedste venner. Det er med andre ord komplet ligegyldigt, sætter intet på spil og er alt andet end en hyldest til utrolige sangere som Junior Murvin, Horace Andy, Ini Kamoze, John Holt, Barrington Levy, Garnett Silk eller nogle af de mange andre reggaestemmer, man helt sikkert burde finde frem i stedet for at lytte til Sting og Shaggy. Egentlig skulle Shaggy og Sting bare have indspillet en enkelt sang sammen, men endte med et helt album. Og gav den titel efter deres respektive hjemlandes telefonkoder. Resultatet er et af den slags samarbejder, man har tid til, når der virkelig ikke er noget vigtigere, der trænger sig på. Og man har sine største bedrifter bag sig. Fornemmelsen af det sidste bliver kun forstærket af dette overflødige, slaskede og helt igennem uinteressante album".