"Efter årsrapporten fra helvedesåret 2020, som han lægger frem i første track, går det ellers over stok og sten i 10 tracks afviklet på 24 minutter. I det lys er det måske ikke et af PV's "største" værker, men kvantitet og kvalitet er jo ikke det samme. OG selv om det var det var fucking hårdt, så viste det sig jo også, at for Per som for mange andre kunstenere, så bragte 2020's disruption - ud over økonomisk ruin - også et eller andet kreativt flow med sig ... Nu om dage er det ikke længere DJ Soulshock, som PV drømmer om at lege med, og når man alligevel kun kan mødes i cyberspace, kan man jo lige så godt gå over dammen og finde sine samarbejdspartnere dér. Således er dette album et kludetæppe af internationale og danske producer-samarbejder og features. Alligevel fremstår det, om ikke decideret homogent, så klart som et værk med en rød tråd OG en del variation".