Hovedpersonens nyfødte søn indlægges med vejrtrækningsproblemer på Rigshospitalet. Bogen skildrer de første 53 dage i sønnens liv. Den specifikke målgruppe er forældre, der har oplevet kriser i forbindelse med nyfødte børn, specielt fædre, men den kan også formidles som eksempel på nyere dansk litteratur.
Da den lille dreng fødes, senere får han navnet Scott, indlægges han med en kemisk lungebetændelse. Det vender op og ned på de nybagte forældres liv. Faderen, der er historiens fortæller, er uddannet arkitekt og forsøger at finde mening i en verden, der pludselig vendes på hovedet. Gennem 53 kapitler følger vi Scotts første 53 dage af livet. Nutidsfortællingen krydres med hallucinationsagtige tilbageblik, hvor hovedpersonen genopliver minder fra morfaderens sidste dage. Morfaderen var også arkitekt og indlagt på Rigshospitalet.
En fortælling der føles ægte og som glider ind under huden på læseren. Forfatteren har gjort sit researcharbejde godt, og man føler, at man er tilstede på Rigshospitalet. Det gør at man tror på fortællingen, at den bliver et nærværende og klogt stykke "slice of life", der er skrevet som en stream of consciousness-agtig dagbog.
I digtsamlingen NyfødtIkke altid sådan her skildres følelser og tanker i forbindelse med en fødsel, og i novellesamlingen Ikke altid sådan her møder vi mænd, der får vendt op og ned på deres tilværelseI digtsamlingen Nyfødt skildres følelser og tanker i forbindelse med en fødsel, og i novellesamlingen møder vi mænd, der får vendt op og ned på deres tilværelse.