Books / fiction for children

6. dagen


Description


Billedbog. Efter at have skabt jordens landskaber, planter og dyr, vil Gud lege. Han laver sandslotte, snemænd, krigsskibe og ubåde, men det er kedeligt at lege alene. Han må skabe nogle små legekammerater.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Aug. 2008

By

By

Ole Laursen

d. 22. Aug. 2008

Kan anvendes til oplæsning for børn i alderen 4-7 år. Den forholdsvis lange tekst vil fungere fint i en oplæsningssituation, og de bemærkelsesværdige illustrationer vil fange børnenes opmærksomhed.

Den 6. dag i verdens skabelse, ifølge 1. Mosebog, er temaet for denne billedbog. Efter at have skabt landskaber, træer, bjerge, dyr, sol og regn m.v. vil Gud lege på 6. dagen. Han bygger sandslotte, snemænd, krigsskibe og u-både! Men det er kedeligt at lege alene. Derfor kommer han på den idé at skabe nogle mennesker med forskellig hudfarve, han kan lege med. De fine, drømmeagtige illustrationer er i en collage-agtig stil, og kan minde lidt om både Hans Scherfig, Rasmus Juul og Otto Dickmeiss. Det er første gang, vi stifter bekendtskab med Tine Mortier og Tom Schamp på dansk. I hjemlandet Belgien har de flere udgivelser bag sig.

Der findes en del billedbøger med historier omkring skabelsesberetninger. Blandt de mest underfundige, "skæve" og originale hører Kamelen kom til sidst (2001/03) af Jesper Wung-Sung og Ursula Seeberg. Historien i 6. dagen er måske ikke så original som den, men bogen hører alligevel til i den bedste halvdel blandt alle disse bøger.

En god, fabulerende fortolkning af den jødisk-kristne skabelsesberetning for de mellemstore billedbogsbørn.



Information and editions