Igen lykkes det SN at dreje en i og for sig lidt tynd historie om den originale eneboer, Peddersen, hans nævenyttige kat, Findus og hans irriterende, dumme høns til et varmende udtryk forvisdom og livsbekræftende humor. I et fint samspil mellem den lunt fortalte, fyldige tekst med underspillede replikker med meget mellem linierne og de herligt sprudlende, let karikeredefarvebilleder af de sørgmuntre begivenheder med flere handlingsdele på hvert opslag bliver det en historie, der ikke bare kan more de børn omkring skolestarten, der får den læst højt inden gentagneefterfølgende aflæsninger af billedernes vrimmel af de mest barokke og muntre detaljer, men også den voksne oplæser, der også vil kunne lunes ved historiens pointe om at have det rart med hinandenher og nu ved at se det store i det små og måske nøjes med mindre end drømmenes idealer. Peddersen finder et gammelt telt på loftet. Findus vil gerne prøve at ligge i telt uden for huset, menPeddersen vil hellere på sin ungdomsdrømmefisketur rundt om søen. Hønsene blander sig i begivenhederne, Findus mister modet og det hele ender med, at Peddersen er ved at blive til grin blandtnaboerne - og morgenmaden kan indtages 'langt oppe i fjeldet' lige bag ved huset.