Music / rock

6 feet beneath the moon


Reviews (5)


Gaffa [online]

d. 24. Aug. 2013

By

By

Rune Schlosser

d. 24. Aug. 2013

"6 Feet Beneath The Moon besidder en rød tråd, ligesom der er veldoserede lydmæssige sceneskift, som danner en smuk ramme om Marshalls dragende stream-of-conscioussness-fortællinger, der allerede i første hug synes himmellangt oppe".


Jyllands-posten

d. 28. Aug. 2013

By

By

Peter Schollert

d. 28. Aug. 2013

"Han lyder som en næsvis teenager, der forsøger at håndtere en stemme, der er gået voldsomt i overgang".


Berlingske tidende

d. 31. Aug. 2013

By

By

Michael Charles Gaunt

d. 31. Aug. 2013

"Mødet med disse 14 sange er lidt som at bevæge sig ind i en ukendt storbys asfaltjungle efter mørkets frembrud. En storby, hvor nye spændende ting viser sig rundt om hvert gadehjørne. Men hvor man også kan fare vild hvert øjeblik. Sangene følger nemlig deres egne lettere snørklede forløb og indre logik. Ser man bort fra det eksemplariske åbningsnummer, »Easy Easy«, som blev skrevet, da Marshall var 13 år!, skal man lede længe efter deciderede omkvæd.I stedet trakteres der med en række fritflydende storbyfabler, der er mere båret af dragende teksturer og mørkt dubbede stemninger end klassiske sangstrukturer".


Politiken

d. 26. Aug. 2013

By

By

Simon Lund

d. 26. Aug. 2013

"Med sin skælvende stemme binder King Krule det komplekse væv af genrer og inspirationer sammen til en overbevisende helhed. Det er ikke sikkert, at alle vil finde den rallende og råbende stemme umiddelbart behagelig, men giver man den tid, vil den stå som selve magneten, der suger al frafalden skønhed til sig".


Information

d. 23. Aug. 2013

By

By

Ralf Christensen

d. 23. Aug. 2013

"Man finder et sammenrend af især sorte musikgenrer, en britisk storbyrealitet filtreret gennem en hvid rødtops ører, siden mund og hænder. En form for stiliseret mismod og et lavmælt overlevelsesinstinkt leveret som moderne syntetisk udbygget blues i kunstnerisk revolte mod den britiske trykkoger. Der kan findes tråde både vokalt og musikalsk til landsmændene Paul Weller og Matt Johnson/ The The især i 80' erne, til Arctic Monkeys og til UK hiphop-fornyeren Mike Skinner/ The Streets og til en amerikaner, salig Gil Scott-Heron ( hør »Cementality« ), der også brugte sin raspende røst til at fortælle verden en sandhed eller to".