"Lady Antebellums fjerde album er (endnu) en omgang kønsløs, højglanspoleret popcountry; tandløse tekster og metervaremusik, som fornærmer lige præcis ingen som helst. Jo-jo, teknisk set synger de tre velfriserede unge mennesker - ikke mindst Hillary Scott - da fint, og der skal nok blive langet nogle eksemplarer af 747 over disken i Guds eget land her op til højtiden. Mens denne anmelder famler desperat i retning af reolen efter noget Hank W, George Jones eller andet stærkt, som kan tjene til tiltrængt påmindelse om, hvad (country)musik handler om. For det her er sgu for tyndt".
