Efter de store rejsebøger fra 1996-1997 Jeg har set verden begynde og Jeg har hørt et stjerneskud fortsætter CJ i dagbogsoptegnelser fra 1998 og det meste af 1999 sin reflekteren over nære og fjerne personer og begivenheder der på godt og ondt har sat og fortsat sætter dagsordenen på tærsklen til det nye millennium. Udover udsynet fra dronningens København er CJ også igen på farten om end på rejser af kortere varighed bl.a. til USA og Cambodia. Rejser og andre indtryk der giver anledning til tanker om menneskerettigheder, ondskaben og volden, krigene på Balkan incl. Kosovo, de hjemlige intellektuelles rolle, herunder deres moralske svigt, den hjemlige politiske andedam med dens store og små trakasserier på og omkring Christiansborg m.m. Elementer der synes at fremkalde en udtalt tone af mismod og angst for fremtiden og måske kun en sjælden gang en lidt sart og skrøbelig optimisme. Fixpunktet i tilværelsen og tillige lyspunktet er til stadighed Laura, datteren på de 2-3 år, som der også refereres til i titlen. Carsten Jensens tidligere læsere vil nikke genkendende til såvel det slebne og velformulerede sprog, et gammelt CJ-karakteristika, som til det anstrøg af melankoli der udover at præge bogen måske også er en determinerende faktor for CJs forfatterskab.