Adgang til festen

Titlen stammer fra et digt af Karl Vennberg om døden og kan fejlagtigt give indtryk af, at man her står med en let og sjov bog. Forfatteren har villet vise, hvordan en 19 års pige reagerer, da hun får at vide, at hun kun har kort tid tilbage at leve i. Forvirret og desperat flygter Annika ud til familiens sommerhus, og prøver her i løbet af nogle dage at få hold på sine følelser og tanker. I det nye perspektiv genoplever hun episoder fra det sidste års tid. Der er mange gode iagttagelser af, hvor let en ung pige påvirkes, og hvordan hun lader sig stoppe med meninger uden at tænke selv. Af og til balancerer bogen på grænsen til det sentimentale, men jeg tror, at der især blandt unge piger er mange, der tumler med samme tanker, og som ikke går af vejen for en bog med et alvorligt emne.

Read the full assessment

Annika er en svensk gymnasiepige på 19 år, der ved en misforståelse selv har fået at vide efter en undersøgelse, at hun skal dø af leukæmi inden et år. Bogen er hendes tanker og adfærd i de næste par dage, hvor hun opholder sig i familiens sommerhus på landet alene, moderen arbejder som læge i Pakistan, sin ven har hun for et par dage siden haft et opgør med, faderen (som hun efter skilsmissen først for nylig har mødt efter mange år) er død. Den er skrevet som breve til, dialog med en veninde, som hun ikke har haft føling med i flere år, bosat i USA. Bogen synes mig meget væsentlig, fordi den rører ved noget der næsten er tabu i vort samfund i dag: døden, og da særligt det at dø som barn eller ung, ubrugt som Annika siger. Og så møder vi her døden set af den, der ved, hun skal dø. Gunnel Beckman viser, hvorledes Annika må forkaste de første timers valg: selvmordet, fordi hun dermed lægger en frygtelig samvittighedsbyrde over på de efterlevende. Men samtidig erkender hun deproblemer, den kommende tid vil rejse: dobbeltheden, uægtheden, svælget mellem de levende og hun, der skal dø. Netop nu, da døden venter hende, var hun nået til en erkendelse af sig selv, bl. a. efter nogle dages samvær med den mislykkede forfatterfar, og et opgør med moderens og vennens prægen af hende. De ensomme dage i sommerhuset slutter med, at hun gør sig klar til mødet med vennen, der har fundet hende, og moderen, der er på vej hjem. Hun har overstået den første krise, men ved, at der vil komme andre, før den næsten sikre død gør ende på alle kriser. En god og vedkommende bog, der foruden døden rører ved mange af de problemer, en ung må løse for at finde sig selv.

Read the full assessment