Forfatteren fik i 2002 udgivet kalenderbogen Sudimuts julefortællinger, og Sudimut genfinder vi i et af nærværende bogs kapitler, hvor den ene af hovedpersonerne, tissemyren Adolf, besøger ham. Den anden hovedperson er spyfluen Holger, og bogen består af små kapitler om de tos oplevelser. Et væsentligt element i fortællingerne er den form for overdrivelser og fjollerier, som børn kan finde på at bruge. Eksempelvis er Adolfs yndlingsbeskæftigelse at bade i Stryhns leverpostej, han har en tante, der vejer 234 kg, og han kan få sin cykel op på en hastighed på 140 km i timen. Omkring Adolf og Holger møder vi et galleri af spøjse typer med mærkelige navne. Adolfs kæreste er fx Sofie Vadefjumse (hun vader i det og er lidt småfjumset) og en god ven hedder Mussehulispand (han fanger mus ved at sidde inde i en hullet spand og sige som en Lillebror-ost). De fjantede navne, de fjollede handlinger og de nævnte overdrivelser er det eneste reelle indhold i bogen, der er uden egentlig handlingsgang. Derfor tror jeg, at oplæser og målgruppe vil være træt af den anstrengte humor, når man er nået gennem et par kapitler. Bogen er illustreret med farvelagte tegninger i en let surrealistisk stil, der passer fint til bogens indhold. Illustrator har tidligere lavet vignetter i bogen Kulhydratkuren, 2000. Højtlæsning for børn i 5-7-års alderen.