Adoptivbarnet vokser op

Madeleine Kats var en kapacitet på adoptionsområdet, og utallige er de gange, hvor hendes bøger om emnet, som ikke var oversat til dansk, er blevet fremskaffet fra nær og fjern. Nu er en af hendes bøger blevet oversat her 7 år efter hendes død. Adoptivbarnet vokser op - tilsyneladende som andre børn - men ofte med nogle "huller" fra deres tidlige barndom. MK's budskab er, at selvom barnet er kommet til adoptivforældrene som meget spæd, så kan der alligevel være sket tidlige følelsesmæssige skader på barnet, som meget senere viser sig i forskellige former. Det er de forskellige udtryksformer, MK skitserer - med mange konkrete eksempler - og giver gode råd til handling for adoptivforældrene. Det er samtidig også en trøstende bog for forældre, som på trods af at have gjort alt, der var dem muligt, alligevel ser et barn, der ofte er ulykkeligt og reagerer uhensigtsmæssigt. Et forsøg på at være realistisk og overbevise om, at selvom barn/forældre forholdet ikke blev som drømmen, har det været et fint liv/forhold alligevel. Bogen er ikke bearbejdet til danske forhold, men da de to lande også på det område ligner hinanden meget, er det alligevel brugbart. Bogen har en lidt snakkende form, hvor spørgsmål fra fiktive tilhørere/læsere besvares af MK. Sparsom litteraturliste bagest. Fin, klog bog om adoption, der ligger i god forlængelse af Brodzinsky: At være adopteret (97/08).

Read the full assessment