Sandheden i løgnen

Bente Merrilds beretning er en historie om at finde sin identitet og om at forlige sig med sin fortid, da hun efter lang tids søgen og efter mange fortielser endelig finder frem til sandheden om sin opvækst. Samtidig er den også en anklage mod den politik, som blev ført fra de danske myndigheders side efter 2. verdenskrig, og som gjorde det umuligt for børn, hvis far var tysk soldat, at finde frem til faderen og omvendt. Som 10-årig får Bente af veninden at vide, at hun ikke er et rigtigt barn, og langsomt opstår tanken om at hendes forældre ikke er hendes rigtige mor og far. Det er ikke noget man snakker om i familien, og først som 19-årig finder hun frem til sin biologiske mor. Hun opsøger hende og får at vide, at hendes far var en tysk officer, som hendes mor blev meget forelsket i, mens han var udstationeret i Danmark. Først er Bente chokeret og meget vred, og selv føler hun sig som en skammens barn, men efterhånden som hun får brikkerne til at falde på plads efter mødet med sine tyske halvsøskende, hendes biologiske far var død længe inden hun fandt frem til ham, forstår hun at tingene ikke er så enkle, hendes vrede er væk og hun har tilgivet sine biologiske forældre. Det er en bevægende historie, som jeg synes er meget velfortalt. Den er igen et eksempel på, hvor meget det betyder at kende sine rødder.

Read the full assessment