Adoptivmor : det er ikke bare lige sådan!

I februar 2004 rejste Jette Jeppesen og hendes mand, Allan, til Etiopien for at hente deres adoptivsøn, Laurits, en dejlig baby født i august 2003. Inden adoptionen havde Jette været gennem flere ufrivillige aborter og sluttelig fået fjernet livmoderen. Parret ønskede at adoptere og måtte som alle andre gennem adskillige undersøgelser. Glæden var stor, da de tog til Etiopien. Tilbage i Danmark nyder de de første 14 dage, hvor Allan også har barselsorlov. Jette gruer for den dag, hvor Allan igen skal på arbejde, og hun bliver alene med Laurits om dagen. Hun er bange for ikke at være en god nok mor. Hun er trist og deprimeret. Endelig efter 4 måneder føler hun, at hun er blevet mor og oplever moderkærligheden. I dag er hun på arbejde igen, og Laurits er kommet i institution. Den lille familie trives. Bogen er en skildring af de problemer, der kan følge med en adoption. Den depression, Jette oplevede, havde nok blandt andet sin grund i de mange skuffelser, før adoptionen blev en realitet. Der er flere bøger om at blive adoptivforældre. Jette Jeppesens bog udmærker sig ved sin ærlige fremstilling af de problemer, hun oplevede med en adoptionsdepression, som i følge forordet er mere udbredt og af længere varighed end fødselsdepression. En ærlig personlig beretning om, hvor svært, det kan være at blive adoptivmor. Fortrinsvis til adoptivforældre.

Read the full assessment