Okay hollandsk debutroman om ikke at kunne få børn. Judith og Paul er sidst i tyverne og har kendt hinanden i mange år. De er veluddannede, har et godt liv med spændende jobs, venner, nyindkøbt hus og mange rejser. Nu melder trangen sig til et barn, og glæden er stor, da Judith bliver gravid. Imidlertid aborterer hun i fjerde måned, og det bliver begyndelsen til mange års kamp for at få et barn. Det viser sig, at Judith kun har én god æggeleder, og nu følger et par graviditeter uden for livmoderen, tre forgæves forsøg med IVF og til sidst fjernelse af den gode æggeleder. Judith og Paul må erkende, hvad der har været på vej for dem gennem flere år, nemlig at de aldrig vil kunne få deres eget biologiske barn, og tilbage bliver at finde ud af, om de skal lade det blive ved det eller om de skal adoptere. Romanen er set med Judiths øjne og man følger hendes håb, forventninger, fokusering på børn som selve livets indhold, skuffelse, jalousi på gravide veninder, usikkerhed på om forholdet til Paul kan holde, frustration og sorg. Den er velskrevet i et nøgternt, næsten konstaterende sprog, og det virker som om, Judith forsøger at holde en vis afstand til sin situation for ikke at gå helt ned med flaget. Forf. (f. 1962) har selv to adopterede børn.