Books / nonfiction / opskrifter

Ægte italiensk is : gelato, sorbet, saucer og toppings : både med og uden ismaskine


Description


"Hvem kan ikke lide is?", spørger forfatteren i sit forord, og det er nok også de færreste, der kan lade denne indbydende og lækre opskriftsamling ligge. Til amatørkokke med søde tænder.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Dec. 2022

By

By

Signe Rugtved Andersen

d. 23. Dec. 2022

"Hvem kan ikke lide is?", spørger forfatteren i sit forord, og det er nok også de færreste, der kan lade denne indbydende og lækre opskriftsamling ligge. Til amatørkokke med søde tænder.

Svensk-italienske Santambrogio-Öberg frister her med opskrifter på mere end 50 forskellige smagsvariationer over den italienske gelato og sorbetto, heraf flere veganske. Her er klassikere som stracciatella og fiordilatte, men forfatteren har også eksperimenteret med nye smagssammensætninger og råvarer, hentet fra blandt andet den svenske natur. Bagerst i bogen finder vi desuden en række bud på lækre ispinde. Ved hver opskrift præsenteres ingredienser, antal personer og trin for trin fremgangsmåde, ligesom de fleste opskrifter ledsages af et stort farvefoto. En ismaskine er at foretrække, når isen skal røres, men forfatteren præsenterer også en række alternative metoder, hvis en sådan ikke haves. Forrest i bogen findes tips, teknikker og nødvendige redskaber til isfremstillingen, og bagerst findes register.

Flot og indbydende bog med et sirligt og pastelfarvet udtryk. Opskrifterne er gode og umiddelbart lette at gå til, men som forfatteren påpeger, handler is meget om kemi og omhyggelighed, og det kræver en vis akkuratesse og flere specialindkøbte ingredienser, hvis man skal i mål med et godt resultat.

Også Lomelinos isGelato og Gelato lokker med lækker gelato og flotte forsiderOgså Lomelinos is og lokker med lækker gelato og flotte forsider.