En rørende og stærk skildring af et hårdt kvindeliv i starten af 1900-tallet. Romanen henvender sig især til ældre mennesker, som gerne vil læse om gamle dage, men andre kan også sagtens læse med.
Hittebarnet Drine vokser op på et børnehjem, og efter konfirmationen kommer hun ud at tjene. Her forelsker hun sig i gårdmandssønnen, med hvem hun får sønnen Enok. Men Drine er ikke fin nok, og må flygte med sønnen, selv om hun venter sig igen. Hun søger tilflugt hos Ena fra børnehjemmet, som tager sig af hendes to børn, Enok og Agnes, mens Drine får plads i huset hos enkemanden Emmanuel. Da Emmanuel vil giftes med Drine, får hun kun Agnes tilbage, Ena beholder Enok, Drines elskede dreng. Senere dør Enok, og sorgen over dette fylder alt hos Drine. Vibeke Marx har sans for personskildringer, og i denne roman har hun tegnet et stærkt portræt af en kvinde i modgang. Romanen strækker sig over det meste af Drines liv og det er en rørende og velskrevet fortælling om et hårdt kvindeliv, hvor sorg og skam over at komme "af ingenting" fylder meget. Romanen relaterer til Sortehusene og Nederste skuffe, men kan læses uafhængigt af disse.
Den stærke kvindeskildring, minder mig om kvinderne i Herbjørg Wassmos forfatterskab, men bogen kan også sammenlignes med Du blev træl af J. Bech Nyggard, som også handler om børnehjemsbørn.
En rørende og stærk fortælling om en kvindeskæbne i starten af 1900-tallet. En fortælling om modgang, sorg og skam, men også om kærlighed mennesker imellem.