Portræt af en kvinde, der livet igennem føler sig forladt og afvist. For læsere af danske samtidsromaner.
Nora fra Odsherred er 17 år i 1982, da et missil ved et uheld lander i et sommerhusområde. Hun er en kejtet ung pige, men har i udenlandske Antony fundet sit livs eneste kærlighed. Hun bliver gravid, og han rejser videre uden et ord. Årene går, mens Nora venter, håber og længes og forholder sig køligt og distant til omverdenen, sønnen inklusive. Sønnen kommer hun aldrig ind på livet af, og som voksen forlader han hende til fordel for Australien. Med tiden er Nora blevet fortæller og fortæller turister og andre interesserede om egnens historie. Hendes egen brogede barndom indgår i fortællingerne, ikke mindst hendes far og farbrødres dramatiske oplevelser i forbindelse med Danmarks besættelse.
Det lavmælte portræt af den akavede og ensomme Nora fungerer udmærket, mens det omfattende og højdramatiske fortællerspor ikke rigtig fænger eller opleves som nødvendigt. Således placerer romanen sig mellem to stole, og den samlede læseoplevelse bliver ikke så tilfredsstillende, som bogens første del lægger op til.
Romanen kan sammenlignes og anvendes på linje med Vibeke Marx' omfattende forfatterskab, ligesom den kan minde om romaner af Ester Bock.