Bøger / skønlitteratur / noveller

Afgang : novellesamling


Beskrivelse


Noveller om almindelige mennesker, der står ved en skillevej, fx. pga skilsmisse, dødsfald, flytning eller en fyring.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. okt. 2013

af

af

Maria Björnsdóttir

d. 22. okt. 2013

Samling af 15 velskrevne noveller om almindelige mennesker, der er lidt oppe i årene, hvis liv tager en uventet drejning. Henvender sig primært til lidt ældre personer, der vil kunne genkende nogle af problematikkerne i historierne.

De fleste har prøvet at stå ved en skillevej, hvor de pludselig skal tage deres liv op til revision pga. omstændigheder, de måske ikke helt har haft 100% indflydelse på. De fleste noveller i denne novellesamling omhandler netop dette punkt. Hvad enten det skyldes en skilsmisse, en fyring, en flytning eller et dødsfald. Personerne registrerer deres omgivelser og reflekterer over deres situation. Der er fx kvinden, der står ud på en togstation ved et tilsyneladende længere stop på ruten Berlin-Kiev, men oplever at toget kører uden hun når med om bord igen. Familien befinder sig i toget, men hviler sig. Hun er sparsomt påklædt, har hverken pas, eller særlig mange penge og kan ikke sproget. En ganske spændende, mareridtsagtig situation, der er godt beskrevet. En del af novellerne omhandler præster eller hunde. Novellerne er forholdsvis korte og kan med fordel bruges til oplæsning.

Claus Grymer En mærkelig dag er også lidt modne noveller om livets skilleveje.

Gode noveller, der beskriver midaldrende og ældre mennesker ved en af livets skilleveje. Kan anskaffes bredt, hvis man har læsere til noveller i samme aldersgruppe.