Afgrunden

Vi befinder os i Tyskland om ca. 5-10 år. Økonomien er brudt sammen, og der bliver flere og flere arbejdsløse. Store grupper i befolkningen begynder at se skævt til indvandrere, flygtninge ogfarvede, og ved grænserne venter flere og flere nødlidende asylansøgere. Den 17-årige Gesas far skriver samfundskritiske bøger og advarer mod tendenserne i tiden: Lad det ikke gå som iHitler-tiden. Gesas familie holder fast i deres synspunkter, selv om diktaturstaten bliver en kendsgerning, og den tidligere TV-reporter bliver den nye stærke mand. Hendes far må flygte, hendesfarvede adoptivbror og hendes åndssvage lillesøster bliver fjernet, og hendes familie bliver delt. Ulykkerne rammer familien meget hårdt, men Gesa viser styrke og går til modstand. Det er enskræmmende verden, forfatteren viser os, og alt det, vi ikke troede kunne ske, sker. Nød og elendighed kan næsten umærkeligt og glidende få mennesker til at reagere nedværdigende og umenneskeligt.Personerne er dog for sort / hvide til,at de bliver rigtig troværdige. Forfatteren er så ivrig efter at fortælle, hvad der er godt, og hvad der er skidt, at det næsten bliver for meget. Bogen kanbruges som et indlæg i debatten om flygtninge, fremmedhad og menneskeværd, og den kan læses og forstås fra ca. 14 år. Den dystre forside visende en skræmt Gesa og en flok ny-nazister siger klart,hvad bogen handler om.

Read the full assessment

En bemærkelsesværdig bog, der tager afsæt i 1990ernes økonomiske krise i industrilandene og fører handlingen ind over årtusindskiftet, altså en fremtidsroman placeret i den nærmeste fremtid.Det er på alle måder et foruroligende og skræmmende billede, forfatteren ridser op ud fra de tegn og tendenser, der ses som reaktioner på nogle af vor tids brændende spørgsmål, og som viser,hvilken afgrund der venter et samfund, som i afmagt og egoisme kalder på den stærke mand - og er villig til at genoplive fascismens uhyrligheder. Romanen koncentreres om en tysk familie, bosiddendei Kasel. Med de perifere familiemedlemmer illustrerer den hele det politiske spektrum, mens bogens kemefamile bliver dens identifikator. Dens særlige substans gør den sårbar: Ældste søn er farvetadoptivbarn, yngste er mongolbam; her imellem den usikre Ulf og gymnasiepigen Gesa, som er bogens synsvinkel. Forældrene er vågne, samfundskritiske og dermed i yderste fare. Kun faderen når atflygte til Prag, indengrænserne lukkes af en armeret grænsevold. I løbet af få år accelereres omlægningen fra demokrati til diktatur, og når Gesa kan bevare håbet om andre tider, er det, fordi hunopfatter signaler fra en gryende modstandsbevægelse og selv får mod til at markere sig på et tidspunkt, hvor ingen er afhængige af hendes omsorg. Det er en inderligt vedkommende bog, velskrevet,spændende, pågående med sit utvetydige budskab,som alle må lytte til. Det kan f.eks. ske ved klasselæsning i de ældste klasser.

Read the full assessment