Bøger / faglitteratur / filosofiske skrifter

Afhandling om metoden
Filosofiens principper (1. del)


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. sep. 2009

af

af

Anne-Meta Lind Brunsborg

d. 8. sep. 2009

René Descartes er en af de centrale tænkere i det moderne Europa efter 1600. Gang på gang har senere tænkere taget hans erkendelses- og eksistensfilosofi op til ny overvejelse.

Denne udgivelse indeholder en nyoversættelse af Afhandling om metoden, 1637 og Filosofiens principper (1. del), 1644. Desuden findes som et kort supplement Appendiks : Fornuft og frihed - uddrag af to breve fra 1630 og 1645. Afhandlingen, der er tænkt som et provokatorisk indlæg mod tidens undervisningstraditioner, bygger på den tanke, at det er mindre vigtigt, hvor meget forstand et menneske har, end hvordan det bruger denne forstand. Indlægget er båret af et overskud af vitalitet og humør, der næsten får det til at virke som et nutidigt skrift. I Filosofiens principper opstiller R.D. 76 principper for erkendelse, hvor det er tvivlen på vedtagne normer, der er det centrale omdrejningspunkt. Mogens Chrom Jacobsen har nyoversat teksterne til et mundret dansk, der gør det til en fornøjelse at læse. Dog fornemmer man ind imellem de lange sætningskonstruktioner fra 1600-tallets franske sprog - sætninger på op til 12 linjer er ikke et særsyn!.

Afhandling om metoden udkom i anden dansk oversættelse: Om metoden i 1996.

En mundret oversættelse som denne hilses velkommen.