Age of

"Under aliasset Oneohtrix Point Never leverer [David Lopatin] som regel uforudsigelige eksperimenter fulde af banebrydende, elektronisk potentiale, og på hans nye album peaker karrieren ... Oneohtrix Point Never kaster et elektronisk mesterværk på scenen ved hjælp af abstrakte dansetrin og rørende, harmoniske rekvisitter. Frem for alt virker hans musikalske optræden herligt upåvirket af den grundangst, som alle vi andre må bakse med: Angsten for bare at være for meget".

Read review

"Where he previously confined himself to exploring a single period of time or combining a handful of elements, on Age Of it feels like he recombines the entire history of music in profound - and surprisingly accessible - ways ... Even if its point is to defy easy categorization, it's not difficult to call an album as multi-layered and fascinating as Age Of a landmark work".

Read review

"Lopatin entices the listener through sweeping orchestrations, such as those of the title track and Manifold, and then abruptly manufactures discordance. Expectations are subverted, as when the opulence of the harpsichord is manipulated beyond recognition or a piercing shout infiltrates a rhythm. Since every composition holds this tension within its structure, it feels like an aesthetic choice rather than a gimmick. The more time you spend with Age Of, the more Lopatin's instrumentations reveal depth".

Read review

"En sang som "The Station" viser smukt, hvordan musik kan være så meget smukkere uden sang, uden en stemme og uden et menneske. De loopende strenge og små stemningsfyldte indfald burde være mere end rigeligt ... Han [vidste] udmærket, at konceptet var praktisk talt muligt for alle med adgang til en computer, og alt, der nu kommer fra Oneohtrix gennemsyres af kunstnerens eksistentielle problem. Hvad berettiger musikkens tilstedeværelse, og hvad nu hvis alle kunne lave den samme musik? ... Oneohtrix [har] bevæget sig ud i sin egen atmosfæriske udgave af en pop-plade, som er tæt skåret med få øjeblikkes spidsende ører og en invasion af menneskelighed på et sted, hvor maskinen er det rent og skært nødvendige".

Read review

"The tenth album from Daniel Lopatin is his most collaborative and accessible solo project to date, yet still full of unexpected chaos and songs that can suddenly dissolve and disarm".

Read review