På den store FN-konference om miljø og udvikling i Rio i 1992 forsøgte man at nå til enighed om, hvordan man skaber en global bæredygtig udvikling, der både sætter ind mod fattigdom oguligheder og skåner miljøet. Disse principper blev konkretiseret i den store ambitiøse handlingsplan for det 21. århundrede, Agenda 21. I bogen gengives Agenda 21 i en bearbejdet form og medtabeller og grafer til belysning af de miljø- og udviklingsproblemer planen tager fat på. Også de øvrige tekster fra konferencen gengives i forkortet form: Rio-deklarationen om miljø- og udvikling, Skovdeklaretionen, Klimakonventionen og Konventionen om biologisk mangfoldighed. Udspillene fra Rio vil stå centralt i udviklings- og miljødebatten i mange år. I den form de foreligger hervil de kunne anvendes i studiekredse, miljøgrupper og i undervisningen fra de ældste folkeskoleklasser og opefter. Originalteksterne kan man finde i Udenrigsministeriets publikation fra 1992: FN'skonference om miljø og udvikling(UNCED) og en populær belysning af principperne i: Den globale alliance (1993), udgivet af Verdensnaturfonden.