Books / fiction for children / roman

Alene!


Description


Karen på 15 er endelig blevet optaget på gymnastikklubbens elitehold, men det giver hende problemer med de andre i skolen, og til festerne er Rasmus vist mere interesseret i de andre piger?

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 1. Oct. 1996

By

By

Elin Søborg

d. 1. Oct. 1996

Direkte fortsættelse af Enebarn, 1995, om den forkælede Karen, hvis verden nærmest styrter sammen, da hun opdager, at hendes far har en søn fra et tidligere forhold. Nu er Karen blevet 15 år og er kommet på gymnastikklubbens eftertragtede elitehold, der skal på opvisningstur til Japan i sommerferien. Men hun har problemer både med klassekammeraterne og med at tilpasse sig stemningen mellem elitegymnasterne, og da hun bliver voldtaget til en fest og ikke kan få sig til at sige det til nogen, er hun ved at opgive det hele. Men så er Rasmus alligevel ikke forelsket i Mia.... Som i Enebarn giver forfatteren et godt og troværdigt billede af såvel personer som miljø, Karen reagerer helt som den pubertetspige, hun er, med af og til ret urimelige krav især til forældrene og en del nykker, men hun har da også en række reelle problemer at slås med, problemer, som mange af hendes jævnaldrende og lidt yngre medsøstre vil identificere sig med. Mobning, våde fester, angst for ikke at slå til, forelskelse og jalousi og ikke mindst det at blive voldtaget af en bekendt er relevante emner for målgruppen og er her godt og nænsomt beskrevet. Velskrevet og let at gå til og vil finde sit publikum blandt de 11-15 årige piger.


The libraries' assessment

d. 1. Oct. 1996

By

By

Ingrid Jensen (skole)

d. 1. Oct. 1996

Bogen fortsætter, hvor Enebarn fra 1995 slap, og bevæger sig hovedsaglig om Karens fritidsliv og træning i elitegruppen af gymnaster det første års tid. Det er just ikke et flatterende billede, den giver af eliteidrætten. Den hårde træning, ambitionerne, en vis intolerance og et speget kammeratskab giver Karen flere dårlige oplevelser, og set fra hendes snævre vinkel syner omgivelserne ret firkantede. Hvor den første bog kørte flere personspor sammen, bliver denne en mere ordinær skildring af en pige i strid med sig selv og sin alder, og man savner det voksne med- og modspil, som var så fint skildret i Enebarn. En ferie hos Kevin, halvbroderen, og hans mor står dog centralt og rydder op i Karens fordomme og mismod i mødet med et andet, mere afslappet miljø. Den sproglige udtryksform og de korte kapitler er bogens aktiv for læsere i 7.- 8. kl., som nok vil hæfte sig meget ved en kedelig affære, der ligner voldtægt, og eftertænke de psykiske konsekvenser, den får for Karen, som er nær ved at miste grebet om sit 15-årige liv. Bogen står bedst læst i sammenhæng med bind 1.


Det fri aktuelt

d. 4. Dec. 1996

By

By

Steffen Larsen

d. 4. Dec. 1996