Books / fiction / roman

Alexander takker af


Description


En hospitalsindlæggelse sætter gang i minderne hos 74-årige Alexander, som tænker tilbage på barndommen, ægteskabet, venskaberne og kærligheden. For læsere af hverdagsfortællinger om livets tilfældigheder og de valg, der former et liv.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. Jan. 2023

By

By

Line Hoffgaard

d. 6. Jan. 2023

En hospitalsindlæggelse sætter gang i minderne hos 74-årige Alexander, som tænker tilbage på barndommen, ægteskabet, venskaberne og kærligheden. For læsere af hverdagsfortællinger om livets tilfældigheder og de valg, der former et liv.

Alexanders voksne datter forærer ham en bog fuld af fotografier fra hans liv. Det sætter gang i tanker og refleksioner om barndommens venskaber, ægteskabet med Marianne på godt og ondt og de små diskrete sidespring, han tillod sig henover årene. Set i bagspejlet var en uplanlagt graviditet det, der blev afgørende for hans liv, for pludselig stod han med fast arbejde i svigerfamiliens firma, et barn og en kone i en ung alder. Men især én kvinde, Gitte, har han aldrig glemt, og Alexander beslutter sig for at kontakte hende, før tiden rinder ud. Seneste roman af Niels Bredager er Byen under himlen.

En udmærket, underholdende og til tider omstændelig roman om at gøre status over et langt liv og konsekvenserne af de valg, man traf. Handlingen og sproget flyder fint, men enkelte dialoger og reaktioner mellem Alexander og Marianne virker påklistrede og den abrupte slutning står i kontrast til romanens omhyggelige oprulning af livsbegivenheder.

En roman om at være ved livets ende og se tilbage kan fx være Natten der kommerGrøn himmel. Grøn himmel handler et ægtepar, der sent i livet ser tilbage på deres samlivEn roman om at være ved livets ende og se tilbage kan fx være Natten der kommer. handler et ægtepar, der sent i livet ser tilbage på deres samliv.