Realistiske noveller som alle tager udgangspunkt i menneskers tanker og drømme om, hvordan - og med hvem - de gerne vil leve livet. Korte mundrette hverdagsnoveller for læsere af danske nutidsnoveller, velegnede til guidet fælleslæsning.
Psykolog Bente Nesgaard har forfattet denne 68 siders novellesamling med 15 noveller. Tematikkerne ligger i høj grad inden for privatsfæren, kærligheden og parforholdet, dog inddrages hospitaler og sygdom en hel del. Novellerne er minimalistiske i formen; men sammenhængen - helheden omkring personerne er tydelig skitseret. Bente Nesgaard har, udover at være medforfatter på flere fagbøger til social- og sundhedsassistent uddannelsen, novellen "Distraktion" med i antologien Inderst inde.
Her er tale om enkelt men velskrevne korte hverdagsnoveller med klare pointer. Man mærker, at forfatteren har et godt kendskab til hospitalsvæsenet og sundhedssystemet - samt patienters og pårørendes reaktioner herpå.
Kan bruges på linje med fx Livsartisterne, der er danske hverdagsnoveller, som også skrevet af en psykolog.