Books / fiction for children / roman

Alfred Kropp og det trettende kranie


Description


I dette afsluttende bind af trilogien er antihelten Alfred Kropp igen midt i et vildt og actionfyldt opgør med udspekulerede og tungt bevæbnede skurke om magiske genstande fra Kong Arthurs tid.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. Jan. 2009

By

By

Bo Knudsen

d. 14. Jan. 2009

Børn og unge fra ca. 12 år, der har læst de to første bøger om Alfred Kropp, vil også have tredje og sidste del med. De tre forsider med skinnende effekter viser tydeligt en sammenhæng.

Værdig afslutning på den hæsblæsende trilogi der er en blanding af fantasy og thriller. Der er fart over feltet, når antihelten Alfred er i vildt opgør med tungt bevæbnede fjender (og venner) om magiske genstande fra Kong Arthurs tid. Ind imellem er det overordentligt vanskeligt for både Alfred og læseren at overskue situationen, men trådene samles til slut. Bindet her byder på samme mængde action som i tidligere bind men af mere James Bond-agtig art. Der er biljagter og skyderi men fx ikke noget med at dø og vækkes til live igen, eller kampe med 3000 år gamle dæmonhære. Velskrevet og sjov når Alfred serverer sine hårdkogte bemærkninger i bedste Raymond Chandler-stil. Serien skal læses fra starten.

Skiller sig ud fra mængden, men kan læses af de fleste fantasylæsere. Minder nok mest om Stormbryder, 2001 m.fl. af Anthony Horowitz og Artemis Fowl, 2001 m.fl.

Bogen her er en værdig afslutning på trilogien, og dermed en velfungerende roman i grænselandet mellem moderne fantasy og thriller. Velskrevet, meget billedskabende og med en tør humor.



Information and editions