På overfladen ser de enkle tegninger i Alkymisterne indladende og uskyldige ud. Men indholdet i tegneserien er bestemt ikke for børn.
Alkymisterne er en verdenspremiere, og samtidig er det første gang, Jim Woodring præsenteres for de danske læsere i albumform. I sit hjemland, USA, har Woodring udsendt tegneserier i flere årtier og næsten altid i den samme karakteristiske udformning: ordløse pantomimeserier, tegnet i en kraftig træsnitlignende streg og befolket af væsener, der som figurer fra et maleri af Bosch oplever surreelle begivenheder i et mærkværdigt drømmeagtigt univers. Lige så klar og letlæselig Woodrings streg er, lige så kryptisk er indholdet i hans historier, som hverken rummer episk sammenhængende forløb eller logiske forklaringer på begivenhederne. I stedet for en egentlig handling opruller Woodring en stribe sære metamorfoser og transformationer, som på baggrund af den mareridtsagtige atmosfære i billederne ender med at skabe en fascinerende helhed.
De omskiftelige kulisser i Alkymisternes surreelle univers har oplagte ligheder med indholdet i George Herrimans klassiske serie Krazy Kat. Den eksistentielle angst, som gennemtrænger Woodrings serie, er dog et helt moderne fænomen.
Alkymisterne rummer ingen morale eller meningsbærende budskaber. Alligevel bliver indholdet siddende længe på nethinden efter endt læsning, og det skyldes først og fremmest den stærkt suggestive, sort-hvide billedside.