Books / nonfiction for children / opskrifter

Alle kan strikke


Description


Idéer til brugs- og pynteting der består af retstrikkede firkanter, som foldes og syes sammen på forskellige måder. Hver model er forsynet med materialeoversigt, arbejdsanvisning, tegning og farvefotos.
Side 12-13: Fugle (Solsort); side 17-19: Katte; side 24-25: Hekse; side 26-27: Mus; side 28-29: Sommerfugle; side 30-31: Papegøjer; side 32: Kurve; side 33: Etuier (Nåleetui); side 35-37: Æggevarmere (som høne); side 38-39: Fugle (Fugle af strik og filt); side 40-41: Poser (Smykkepose af strik og snor); side 42-43: Etuier (Lommetørklædeetui); side 44-46: Katte (Kattekilling); side 44-46: Hunde (Hundehvalp); side 47-48: Ugler (af strik og filt); side 49-51: Nålepuder; side 54-55: Etuier (Blokfløjteetui); side 58-59: Stangdukker (af strik, filt, vatkugle og pind); side 60-61: Engle (af strik, vatkugle og tyl); side 62-63: Julekranse (af strik, vat og perler); side 63-65: Nisser (af strik, vat, piberensere og filt).

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 7. Apr. 1997

By

By

Bente Nielsen

d. 7. Apr. 1997

Når man kan strikke en firkant, kan man være med, men man skal have en voksen til at hjælpe sig med monteringen. Fra i mange år at have jongleret med saks, nål og tråd griber forfatteren nu fat i strikkepindene. Hvad kan man bruge en strikket firkant til ? Det er udgangspunktet, som her resulterer i 26 forslag. De fleste er sjove små pyntegenstande, fx fugle, hunde, mus og dukker. Andre er til nytte fx rafleunderlag og blokfløjtepose. Sværhedsgraden, som ligger i monteringen, er markeret med et stjernesystem. Der er en udmærket materiale- og redskabsliste samt en sy- og strikkevejledning, som desværre har et par slemme ombytningsfejl i illustrationerne. Opskrifterne har alle materialeliste samt en punktvis forholdsvis enkel fremgangsmåde suppleret af små illustrative skitser og nydelige farvefotos, som desværre ikke alle er placerede sammen med opskriften. Sproget er ikke specielet let at læse og kan ikke læses af de små strikkebegyndere. Bogen er på niveau med Strik bare ret, 1981, og den vil være anvendelig, når voksne skal inspirere børn til at prøve at strikke. Forsiden er prydet af et herligt fugleskræmsel.


The libraries' assessment

d. 7. Apr. 1997

By

By

Jette Beider (skole)

d. 7. Apr. 1997

Al begyndelse er svær - også når det gælder strikning. For at øve teknikken er der ofte blevet strikket firkanter. I bogen er der mange inspirerende ideer, der viser, hvad man bl.a. kan bruge en retstrikket firkant til, og de ideer vil være en god motivation for børn, der øver sig i at strikke. Bogen starter med en omtale af de materialer og redskaber, der er brugt i modellerne. Der er også en kort vejledning i at strikke og sy. Alle beskrivelserne af modellerne indledes med en materialeoversigt. Fremgangsmåden forklares punkt for punkt i et enkelt og letforståeligt sprog, ligesom de mange illustrationer supplerer teksten fint. Alle modeller er vist på flotte farvefotografier. Skabelonerne til modellerne er sidst i bogen. Der er ideer til ting til pynt bl.a. ophæng eller sjove dyr. Man kan også lave rafleunderlag, nåleetui eller æggevarmer. Modellernes sværhedsgrad er vist ved stjerner, ligesom i nogle af forfatterens andre inspirerende idebøger. Med lidt voksenhjælp kan børn fra 3.-4. klasse lave mange af de sjove ideer, når strikketeknikken skal øves.