Denne tiltalende bog indeholder klippeforslag til modeller, der kan pynte året rundt. Efter et afsnit om redskaber og materialer følger forslag til de fire årstider, fastelavn, påske, Sct.Hans, jul og nytår, hvor forskellige kranse er gennemgående modeller. Endvidere er der anvisning på de 12 stjernetegn samt Noahs Ark med dyr. Hvert emne præsenteres med tekst og skabeloner inaturlig størrelse plus et helsides farvefoto, der giver et godt indtryk af, hvordan det færdige arbejde kan se ud. Det er en instruktiv og inspirerende bog, der indeholder mange fine og enkleideer i en moderne streg. Den har et indbydende lay-out, og den håndskrevne tekst kan selvlæses fra 4.-5. kl. Skolebibliotekerne har flere bøger om emnet, bl.a. Klip til Påske, Klip til Jul og Klipog pynt året rundt fra samme forlag. Sammenlignet med disse er der visse emneoverlapninger, men skabelonerne er forskellige, så bøgerne supplerer hinanden udmærket. Bogen, der er nem at gå til, haren bred anvendelsesflade.Opfindsomme elever vil kunne bruge den selvstændigt allerede fra 3.-4. kl., og ikke alene formningslærere, men ogsåklasselærere og håndarbejdslærere vil kunne hente godeideer til indslag i undervisningen.