Books / fiction for children / roman

Almindelige Antons ualmindelige eventyr


Description


En kedelig dag bliver pludselig spændende for Anton, da professor Tordenskjold tager ham med i sin luftballon. Og da de flyver til den skjulte verden Helios, begynder eventyret for alvor.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Bo Knudsen

2007

Oplæsningsbog for de ca. 6-9-årige. Forsiden signalerer fint bogens eventyrlige indhold med en dreng i et luftskib og en pige på en flyveøgle.

Det er første børnebog fra forfatteren/tegneren, der af nogen vil være kendt som ophavsmanden til den satiriske avistegneserie Non Sequitur. En kedelig dag bliver pludselig spændende for Anton, da professor Tordenskjold tager ham med i sin luftballon. De flyver til den skjulte verden Helios, hvor Anton møder Louise og hendes tamme flyveøgle. Sammen skal de forhindre den onde videnskabsmand Doktor von Röttweil i at overtage verdensherredømmet. Året er 1899, og historiens sprog og tone er tilsvarende lidt gammeldags. Den indbydende forside og bogens mange detaljerede farveillustrationer, i tegnerens karikerede stil, appellerer til målgruppen. Slutningen er åben for en fortsættelse.

Historien "En dreng keder sig, rejser til en fantastisk verden, vender hjem og måske er det en drøm" er set før. Jeg kommer til at tænke på Roald Dahl og Minitterne, 1992.

Indbydende, ret fornøjelig oplæsningsbog med et lidt gammeldags præg. Der er ikke noget nyt i historien, men bl.a. von Röttweils skumle hus og lumske planer skaber tilpas med spænding, og så gør hans tyske accent det sjovt at læse højt.



Information and editions