"Lytteren skal holde tungen lige i munden, og det bliver derfor en plade for de få indviede. For de insisterende fans er det dog en vellydende affære, der bestemt vil kunne henrykke. Imperial Triumphant er som skabt til en festival som Roadburn, hvor de da også spillede sidste år. Med 'Alphaville' er der dog en god chance for, at de kommer videre ud med deres musik end blot nichefestivaler. Potentialet er der, hvis man som lytter kan finde vej i deres virvar af musikalske snubletråde".