For læsere der i bred forstand går efter samfundskritiske digte, uden at det nødvendigvis er ensbetydende med meget bastante og entydige udsagn.
Betragter man individet som en fri og suveræn størrelse skal man ikke læse ret langt ind i disse debutdigte af Brian Strandbygaard før man bliver gjort opmærksom på, at det forholder sig ganske anderledes. Digtene skildrer jeget som en social konstruktion, et "samfundsmolekyle", der i alle forhold er underlagt systemerne og samfundets tvang: "Deponér dig og// lad magten begynde." Magtkritikken er ikke ensbetydende med at Brian Strandbygaard skriver politisk poesi i traditionel forstand, men indirekte leverer en kritik af det sprog og de begreber, magten udtrykker sig igennem. Tonen er i det ene øjeblik humoristisk og ironisk og i det næste filosofisk stringent, med udsagn som "Retten til at udføre en handling kaldes autoritet", eller "Pligten til at lade sig påvirke af en handling kaldes empati." Forfatteren har tidligere offentliggjort digte i "Hvedekorn", men dette er hans debut i bogform.
Den samfundskritiske og politiske dimension er til at få øje på i dansk poesi lige nu hos fx Lars Skinnebach, Ursula Andkjær Olsen og Nikolaj Zeuthen.
Brian Strandbygaard skriver en både raffineret, tænksom og underfundig poesi, der rokker ved læserens indgroede forestillinger om, hvordan politiske og samfundskritiske digte kan se ud.