Bøger / skønlitteratur / noveller

Alting i et andet lys : historier


Beskrivelse


Noveller, der udfordrer læserens virkelighedsopfattelse og ser begivenhederne i en anden vinkel end forventet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. feb. 2016

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 24. feb. 2016

Noveller, der udfordrer læserens virkelighedsopfattelse og ser begivenhederne fra en anden vinkel end forventet. Det er let og ligetil at læse Niels Knudsens historier, der henvender sig til læsere, der gerne lader sig udfordre af noget uventet.

Bogens elleve noveller eller historier, som undertitlen lyder, beskriver ofte hovedpersoner, der oplever verden "i et andet lys". I en af historierne ankommer fortælleren med toget til hovedstaden, der viser sig at være helt tømt for mennesker. I en anden drømmer hustruen, at hun er sin egen mand. Der er også en historie, hvor et spejlbillede gør sig selvstændig og får eget liv: "jeg råbte hendes navn med munden fuld af kold vind". Nogle af historierne og deres skæve universer kan opfattes som drømmeagtige tableauer, hvor der bliver leget med tid, rum og sted.

Som læser bliver man let fanget ind i Niels Knudsens sære historier, hvor ens forventninger hurtigt bliver sat på en prøve.

I denne lidt surreale genre må Svend Åge Madsen naturligvis nævnes, men en anden Århusforfatter, Søren Jessen, excellerer også med godt udtænkte fortællinger, der udfordrer tid og rum.