Books / nonfiction for children

Alverdens heste


Description


Om 38 forskellige hesteracer fra det meste af verden. Hver race er illustreret med store farvefotos og en kort tekst. Find ud af, hvilke egenskaber, der gør hver enkelt til noget særligt, og læs om hestenes styrke, færdigheder og oprindelse.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. May 2016

By

By

Elisabeth Bennetsen

d. 19. May 2016

Stor, flot fagbog om hesteracer fra hele verden. En bog for dig, som elsker heste og gerne vil vide mere om dem. En bog du kan læse, fra du er 11 år.

38 forskellige hesteracer fra det meste af verden er her beskrevet med to sider til hver. Hver race er illustreret med store farvefotos og en kort tekst, som kan beskrive hestens udseende, karakteristika som speciel gangart, eksteriør, hestens særlige historie eller forskellige anekdoter og traditioner, som er knyttet til den. Nu ved jeg fx at Elvis Presley ejede en Palomino, som hed Rising Sun, og den indiske hest Marwarien nærmest er som en brevdue, når det gælder om at finde hjem igen. Hver race har derudover en faktaboks, som oplyser stangmål, farve, brug og karakteregenskaber. Det kan være: er den blid, intelligent eller loyal. Et par sider er til at folde ud og handler om føl og deres udvikling. De omtalte heste er opdelt i afsnit som stamheste, vilde heste, amerikanske heste og heste fra resten af verden.

Bogen er flot og let at gå til, og begynderen i hesteverdenen får en første og ikke særligt dybtgående indføring i emnet. Af de valgte racer er der flere, som sjældent ses her i landet. Jeg kan nævne Amerikansk pony, Mangalarga Marchador og Marwari, mens en i Norden så udbredt hest som Islænderen ikke er omtalt.

Bogens forfatter har også udgivet den mere omfattende Heste- og ponyracerHeste- & ponyracer, mens Heste- & ponyracer er på samme niveauBogens forfatter har også udgivet den mere omfattende Heste- og ponyracer, mens er på samme niveau.