Books / nonfiction for children

En go' bog om heste


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. Aug. 2005

By

By

Vibeke Munch Kofoed

d. 9. Aug. 2005

En gennemillustreret bog om heste og ridning for nybegyndere. Den er delt op i en række temaer som: Hestens historie fra vildhest til nu, forskellige hesteracer, hestens udseende og kropsbygning, sadler og seletøj m.v. I et større afsnit følger man to piger og deres ponyer fra morgen til aften, og der er afsnit om at starte i rideskole, om rideudstyr og ridning for nybegyndere. Den relativt korte tekst er henvendt direkte til målgruppen, de ca. 7-11-årige. Den har karakter af en rigtig hestefan-bog for piger med afsnit om hestefrisurer, om samlerobjekter samt en gør-det-selv kæphest. Billedsiden er indbydende med en blanding af søde, men ikke sødladne tegninger og fotos, som både er instruktive og appellerende. Teksten er ikke specielt letlæst, men suppleres fint af mange instruktive illustrationer, tekstbokse med tips og informationer samt en omfattende liste med ordforklaringer. Der findes flere nye titler med samme faglige oplysninger for nybegyndere. Det, der kan tale for denne titel, er vinklingen af stoffet med vægt på det personlige, det at være hestefan, at samle på hesteting m.v. Som sådan skal bogen nok blive en populær appetitvækker for de yngste og for selvlæserne fra ca. 10 år.