Music / rock

Amager Forbrænding


Reviews (6)


Soundvenue

d. 1. Nov. 2019

By

By

Jakob Matzen

d. 1. Nov. 2019

"Med sit andet soloalbum bygger den københavnske sangskriver stille og roligt ovenpå sit efterhånden frodige katalog af dansksproget, melodiøs og strømlinet poprock. De ti nye sange synes at være skrevet til sommerens store festivalscener med lidt mere tempo og lidt mere guitarknas end tidligere ... Men der, hvor han er bedst, er, når han viser lidt tænder og måske bevæger sig en smule væk fra sin komfortzone. Selv om han aldrig for alvor bider fra sig, er der glimt af en smule vrængen, hvilket får helhedsindtrykket til at fremstå mere afbalanceret og autentisk ... Carl Emil Petersens nye album er fyldt med kærlighedsfortællinger fra storbyens virvar og består af en række stilsikre melodier uden de store udsving eller vovede satsninger".


Politiken

d. 1. Nov. 2019

By

By

Pernille Jensen

d. 1. Nov. 2019

"Der er smukke linjer i alle sangene på Carl Emil Petersens andet soloalbum, hvor han lyder mere som sig selv end nogensinde før ... Bedst er albummet, når poesi, energi og glimt af nærmest eltonjohnske klaverbaskerier tørner sammen på numre som 'Kommunikation', 'Tiden flyver' og (...) 'Rolig gennem natten' ... Her er Carl Emil Petersen på stensikker hjemmebane, og tilsat nogle dejligt humørsyge strygere hist og her er det veldrejet skandinavisk velfærdstristsesserock med Petersens lyse, inderlige stemme i centrum som sangenes følsomme historiefortæller ... Og det fungerer bare bedst på de mere rockede numre. For når han gearer ned - og det gør han immervæk på fem af albummets i alt ti sange - er det ikke altid lige så vellykket ... Men overordnet set er Carl Emil Petersen i virkelig god form på 'Amager Forbrænding'".


Berlingske tidende

d. 5. Nov. 2019

By

By

Nanna Balslev

d. 5. Nov. 2019

"Solodebuten, »Natradio« fra 2017, understregede, at Carl Emil Petersen mere end popsanger er sangskriver med et stærkt fokus på lyriske tekster og træfsikre melodier ... På opfølgeren, »Amager forbrænding«, foldes det poetiske tekstunivers ud med sange om storbylængsel, boblende forelskelser og flygtig talentshowsberømmelse. Carl Emil Petersen er dansk rocks største romantiker, og det har ikke ændret sig på hans andet soloalbum ... har han et skarpt øre for omkvæd, der lyder som digte, og simple melodier, der brænder sig fast i hukommelsen ... Albummet afslører dog også Carl Emil Petersens kunstneriske akilleshæl: At kompositionerne indimellem bliver for sikre og strømlinede. Når det sker, falder teksterne til jorden og fremstår banale i stedet for følelsesladede ... når Carl Emil Petersens er bedst, er han blandt sin generations bedste sangskrivere".


Jyllands-posten

d. 3. Nov. 2019

By

By

Kasper Schütt-Jensen

d. 3. Nov. 2019

"Carl Emil Petersen er aktuel med endnu et stærkt udspil ... Carl Emil Petersen opnåede hæderlig succes som sanger, sangskriver og guitarist i rockgruppen Ulige Numre ... Men Carl Emil Petersen beviste allerede på solodebuten 'Natradio' (2017) (...) at han sagtens kan klare sig uden kumpanerne fra gymnasietiden ... Nu er manden tilbage med sit album nummer to i eget navn, og måske er dette pladen, der kan få ham ud i alle hjørner af landet ... Den bastante førstesingle 'Tiden flyver' fungerer - med et nærmest vanedannende omkvæd - i hvert fald som skræddersyet til at ryge i fast rotation på radiostationerne".


Information

d. 1. Nov. 2019

By

By

Louise Rosengreen

d. 1. Nov. 2019

"Den tidligere forsanger i københavnerbandet Ulige Numre bruger tvangsrim og rockklicheer til at udtrykke sine kærlighedskvaler ... Carl Emil Petersen er sangskriver, sanger og guitarist ... Den 28-årige musiker beskriver selv Amager Forbrænding som et rockalbum, men det er i den poppede ende af spektret ... Der er rigeligt med dramatisk klaver, synthesizerstrygere og længselsfuld elguitar til at understøtte Petersens højstemte tematikker ... Som sangskriver vil Carl Emil Petersen mere, end han kan. Han vil gerne være lyrisk, men har ikke sproglig finesse nok til at hæve sig over simple omskrivninger af metaforer som »tiden flyver over dig« eller rime nat på skat ... mit største problem ved albummet. At alle ti sange virker så følte, uden at jeg kan føle dem. De er i hvert fald for sentimentale og lommefilosofiske".


Weekendavisen

d. 8. Nov. 2019

By

By

Klaus Lynggaard

d. 8. Nov. 2019

"Carl Emil Petersen hæver barren et nøk på sin anden soloombæring ... Blandt de ti sange på Petersens nye lp, Amager Forbrænding, er der ikke en decideret svipser, tværtimod er niveauet imponerende højt hele vejen igennem. Der er klangligt højt til loftet (...) mens en række skrappe musikere sætter ind de helt rigtige steder og løfter numrene helt op, her er både drama og schwung over tingene ... der er strammet gevaldigt op på sangskrivningsfronten, og teksterne er både præcise og poetiske ... Titelnummeret er dog i en klasse for sig. Der er tale om en stor, stor sang, som efterlader lytteren målløs (...) »Amager Forbrænding« er ganske enkelt den bedste danske sang, De kommer til at høre i år".