"Carl Emil synger om »Midttyvernes Dårskab«, men gør det på en måde, der hverken er overdrevent romantiseret eller moralsk. I hans ligefremme og rørende sprog presser det vægtige på i hverdagssituationerne ... Hvad der ikke har ændret sig synderligt, er Carl Emils forkærlighed for halvskramlet rock med ringlende guitarer og brusende omkvæd.Sangskrivningen glimrer stærkere end produktionen, der blandt andet er udført af Sune Rose Wagner og duoen Mahler & Bir. De klassiske rocktræk - en sprød akustisk guitar på balladerne, en strålende synth som glasur - passer egentlig godt til sange, der ofte tager bestik over fortiden ... Petersen beskriver »Natradio« som et »dobbelt break up-album«, men det er nærmest blottet for vrede, smålighed og anklager. Det er fortrydelse og rådvildhed, der præger sangene".