Books / fiction for children / dyrefortællinger

Anders og hønen Mia


Description


Billedbog. Kaninungen Anders holder meget af sin høne Mia. En dag ligger Mia på æg, og hun bider Anders, da han vil lege. Heldigvis kan vennerne snart lege sammen igen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2008

By

By

Pia Boisen Michelsen

2008

Billedbog fra 2 år. Velegnet til oplæsning og til en snak med de mindste om, at kæledyr nogle gange har brug for fred.

Sjette historie om kaninungen Anders med de karakteristiske strit- og hængeører. Anders fodrer og nusser sin kælehøne Mia hver dag. En dag vil Mia ikke lege, og hun bider Anders. Anders bliver ked af det, men hans far forklarer, at Mia ligger på æg. Heldigvis kan de to venner snart lege sammen igen. Bogens tema er, at kæledyr kan have svært ved at fortælle, at de gerne vil være i fred. Teksten er forholdsvis kort, men understøtter de udtryksfulde billeder rigtig fint. Sproget er enkelt talesprog. Billederne er helsides med gyldenvarme farver malet på ternet papir, hvilket gør dem anderledes og uhøjtidelige. Dyrene er tegnet op med en kraftig sort streg, og minder med deres rundbuestil lidt om bamser.

Bøgerne om Anders kredser især om børns følelser, sociale samspil og andre hverdagsting. Seneste bog er Ridder Anders, 2006, der handler om at lege ridder. De fleste billedbøger med temaet børn og kæledyr er enten fagbøger, bøger om at miste et kæledyr eller om ikke at måtte få et kæledyr. Anders og hønen Mia handler mere om at være sammen med sit kæledyr, at forstå dyrets adfærd og opleve sit kæledyr få unger.

Dejlig billedbog med en enkel, men velfortalt historie om børn og kæledyr. Udtryksfulde helsides illustrationer i varme farver med dyr i rundbuestil.