En væsentlig, personlig beretning om at være forældre til et barn med Downs Syndrom, som alle forældre til udviklingshæmmede børn kan have stor gavn af.
Ikke kun forfatternes privatliv, men også deres arbejde får efter Camillas fødsel en speciel drejning, idet de nu vier meget af deres kreativitet til fordel for handicappede. Der lægges ikke skjul på, at det undertiden kan være belastende at have et udviklingshæmmet barn, og at myndighederne kan være svære at danse med. Alligevel er der ikke tvivl om, at Camilla er en berigelse af familielivet, og det positive indtryk understreges af bogens fotos af Camilla i forskellige situationer.
Bogen udmærker sig ved ikke bare at følge Camillas barndom, men også hendes ungdom og voksenliv med mange gode forslag til, hvordan man som forældre kan støtte den unge/voksne udviklingshæmmedes forholdsvise selvstændighed og integration i samfundet. Derved adskiller den sig fra andre personlige beretninger, der ikke rækker ud over barndommen og den tidlige ungdom som Erling Andersens Vi havde valgt Jakob fra, 2005.
Med sin let tilgængelige og engagerede både praktiske og personlige tilgang vil bogen være en god støtte og inspiration for alle forældre til udviklingshæmmede børn. Det ressourcestærke forfatterpar har formået at hæve deres erfaringer op på et almengyldigt plan, så deres velskrevne bog er derfor også et værdifuldt indlæg i debatten om udviklingshæmmedes vilkår og dermed af interesse for alle, der er i berøring med dem.