Forfatternavnet vil sikkert trække nogle læsere. Kan formidles relativt bredt blandt læsere af biografier.
Den 8. oktober 2008 bytter Klaus Riskjær Pedersen sin store københavnerlejlighed ud med celle nr. 13, dog hurtigt ændret til 31, i Statsfængslet ved Søndre Omme. Her skal han afsone 6 år. I fængsels-biografien, der sikkert er første bind af en serie, fortæller KRP meget ærligt og menneskeligt om det at pludselig få vendt tilværelsen på hovedet. KRP skriver, at bogen bygger på "begivenheder, viderebragte fortællinger og egne observationer i forbindelse med mit ophold i Statsfængslet ved Søndre Omme". Ligeledes skriver han, at bogens personer ikke er virkelige personer. KRP fortæller om livet med de andre indsatte, og om at lære fængslets kodeks af uskrevne regler. I fængslet er fangerne de gode og fængselsfunktionærerne de onde. Som indsat har man intet hørt, intet set og fortæller intet videre. Og ikke mindst vigtigt man blander sig aldrig i andres forhold, spørger fx ikke hvad de sidder inde for, eller om de er skyldige eller ej. Man er høflig, tager hensyn, ingen slagsmål eller misbrug, og man holder tiderne! Regler der minder KRP om hans kostskoledage.
Andre har skrevet og skriver fra fængselsceller, aktuel debat netop om dette fænomen.
Leder man efter bloddryp eller kontroverser, går man forgæves i biografien. Den er reflekterende og velskrevet. Stille insisterende vækker den gerne tanker om fængselsstraf som samfundsmæssig funktion og den menneskelige konsekvens.