Tv-journalisten Henrik Madsen har tidligere skrevet bøger om personer, der har bevæget sig på grænsen mellem det lovlige og ulovlige. Bogen om Peter, (2002) om Peter Brixtofte, Kriminelle betjente, (2001) om politiets forskellige specialgrupper, Uro : uropatruljen på job, (1997), Spies - et eventyr, (1994) og Brøndbys bagmænd, (1993). Kendetegnende for ham er, at han i og for sig er solidarisk med dem han beskriver. Han stiller sig helt på deres side, og prøver at begrunde, hvorfor de biograferede er endt der, hvor de er. Således også i denne bog om Klaus Riskjær, der har været i mediernes søgelys i de sidste 25 år. Alle Riskærs forskellige projekter bliver beskrevet i denne bog. Hvordan han fik firmaer op at stå, og hvordan han røg ned med flaget med dem. Bogen er en sober beskrivelse af Riskær helt tilbage fra barndommen, og der er ikke meget løftet pegefinger over den. Formen er dagbogsagtig, med staccatoagtige sætninger, iblandet citater af personer i omgangskredsen. Personligt er jeg ligeglad med Riskjær, men bogen er godt skrevet og fanger læseren. Og så er der jo en masse lånere til denne slags litteratur.