Books / fiction / spænding

Ann - jungletemplets gåde 1956-1958


Description


Tegneserie. Selv om truslen fra den grusomme indiske fyrste Marid synes afværget, lurer nye farer på vores venner. Rigmandssønnen Clifford Haynes gør alt, hvad han kan for at få hævn over Glenn, som har ydmyget ham over for Ann.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. Aug. 2016

By

By

Steffen Kronborg

d. 16. Aug. 2016

Selv om truslen fra den grusomme indiske fyrste Marid synes afværget for en stund, lurer nye farer på vores venner. Rigmandssønnen Clifford Haynes gør alt, hvad han kan for at få hævn over Glenn, som har ydmyget ham over for Ann. Mest for nostalgiske tegneserielæsere.

Efter 5 år med ugentlige helsider i "Uge-Magasinet" fortsatte tegneserien "Ann - Jungletemplets Gåde" i 1956 i halvt format i "Ude og Hjemme", og det er 3 årgange i det nye, mindre format, der nu præsenteres i sort-hvid gengivelse i et lille album i tværformat. Albummet indledes med et kort forord af udgiveren. Den lange saga fortsættes og afsluttes i et kommende bind 3.

Tegneseriens tilblivelse som føljetonserie fornemmes tydeligt i form af talrige indlagte handlingsresuméer, som hæmmer læserytmen noget. Samtidig står trykket i det nye album ret svagt i flere passager, hvilket ind imellem gør det vanskeligt at nyde Helge Hansens tegnetalent i fuldt omfang. Arne Halls historie er som i Ann - jungletemplets gåde 1951-1956 en uhyre tidsbundet affære med hårrejsende racistiske beskrivelser og herlige altmodische ord som "galfrans" og "bærme".

Helge Hansens fine realistiske tegninger kan p.t. også nydes i genudgivelsen af hans og Paul Zilsøs Styrmand Rask. 1948-1950, hvor farvelægningen tilføjer helheden en ekstra dimension.