Et af de motiver, der til stadighed optager Rifbjerg, er den uforklarlige følelse af utilfredshed og af afmagt, der pludselig opstår hos folk, der ellers lever en acceptabel og velordnet tilværelse. Anna, hovedpersonen i hans nye radioroman, er en sådan type. Uden påviselig grund bliver hun, der lever en luksustilværelse som ambassadørfrue i Karachi, grebet af tvangstanker om at slå sin lille datter ihjel. Hun beslutter sig til at tage hjem til Danmark for at komme under psykiatrisk behandling. I maskinen støder hun på en beatnik, der er arresteret for narkotikasmugling, men i Roms lufthavn lykkes det dem at stikke af fra den betjent, der ledsager ham. Bogen handler om flugt på i hvert fald to planer, en direkte flugt fra myndighederne tværs gennem Europa, skildret med al Rifbjergs sproglige opfindsomhed og vitalitet, og (for Annas vedkommende) en flugt tilbage i erindringen, til barndommen i København. Der synes at gå en svag, omend tydelig parallel til Bunuel-filmen Dagensskønhed, ikke mindst i flere næsten drømmeagtige sekvenser, ja, måske er hele bogen bare en drøm. En mesterlig roman.