Ansigt til ansigt

Da Varg Veum kommer hjem fra en udenbys-opgave, finder han en død mand i sit venteværelse. Det viser sig, at den døde har en fortid på den yderste venstrefløj i Bergens studentermiljø. Det viser sig endvidere, at den afdøde dengang boede i et kollektiv, hvor der allerede for mange år siden skete mystiske ting. Så enkelt får Staalesen skabt et klassisk krimi-setup, hvor en grundig efterforskning i gamle begivenheder i en sluttet gruppe af personer skal føre til afsløring af en drabsmand fra samme kreds. Staalesen skriver som altid godt, og hans evne til at åbne og lukke kapitler og handlingsforløb med markante øjenåbnere på en enkelt linje eller to er stadig klasser over konkurrenternes. Selvom Veum efterhånden er forholdsvis ædruelig og lever en del af sit vågne liv i dagslys er han stadig et sympatisk bekendtskab. Han er desuden en god rejsefører i det Bergen, vi i kraft af Staalesens egne bøger efterhånden har et helt personligt forhold til. Så selvom plottet denne gang er noget overlæsset, er Varg Veum stadigvæk godt selskab på en regnvåd efterårssøndag.

Read the full assessment