Stor og gennemarbejde guide til faste. For alle der går op i sundhed og velvære.
Faste handler ikke som mange tror om at sulte sig selv. Faste kan derimod være et effektivt terapeutisk værktøj til både vægttab og behandling af type 2-diabetes. Bl.a. kan det sinke aldringsprocessen, forebygge kræft og give et sundere hjerte. Bogen beskriver hvad faste er og hvorfor det er godt, samt hvordan man helt konkret griber faste an, programmer til bl.a. 24, 36 og 42 timers faste, samt 7-14 dages faste. Med opskrifter der kan inkorporeres i fasteprogrammerne. Undervejs præsenteres en række "fastestjerner" hvis fastehistorie vi hører. Illustreret med farvefotos og mange tabeller. Med referencer og stikordsregister.
Velskreven, velstruktureret og let at anvende. Bogen har meget fokus på forfatterens egen personlige fortælling og oplevelser med faste samt "Fastestjernernes" fortælling. Det gør bogen mere interessant og nærværende. Opskriftsdelen er velillustreret med tydelig trin for trin vejledning og opskrifter der er lette at lave.
Der findes en del bøger om faste, især om 5:2 kuren. Et godt bud på en bog om denne kur kunne være Kom i gang med 5:2, der er har letlæst og inspirerende teori, samt gode opskrifter.