Ansøgning til evigheden

Slægtsroman centreret omkring et træ som både konkret og metaforisk billede på slægtens forgrening og rodfæstelse. For voksne læsere med interesse for blid magisk realisme og kunst.

Romanen er bygget op som en kollektivroman, hvor synsvinklen/ familiegenerationen skifter for hvert kapitel. Vi har bedstemoderen hvis rolle egentlig burde have været udspillet med hendes død, men hun går igen i fortællingen, til tider som et genfærd eller en ånd, og til andre tider direkte personificeret i et træ i haven, der følger de næste generationers liv og cykliske gentagelser af tematikker fra hendes eget liv. Den centrale skikkelse er Ulrich, der er barnebarn og kunstmaler. Hustruen Multe ligger i koma, mens han forsøger at opdrage børnene, Sille og Jasper. En del af romanens tematik om slægt og cyklus udspilles i beskrivelsen af Ulrichs kunst.

Forfatteren gaber over meget, både genre- og temamæssigt. Som udgangspunkt fungerer den magiske realisme og træets symbolik, men det bliver lidt for ambitiøst både at ville skrive en slægts- og en kunstroman fordi fortællingens retning mudres. Udgivelsen er behæftet med kommaterings- og slåfejl.

Hvis vi følger den magiske realisme som spor, kunne Marquez' klassiker 100 års ensomhedDet jeg elskedeDen ottende bonde være et bud. Hvis man er interesseret i kunstfortolkning som handlingselement, er Hustvedts Det jeg elskede et godt bud. Hvis romanen læses som brydningen mellem dansk landbrug-urbaniseringskultur i det tyvende århundrede, ligger Hallers Den ottende bonde lige forHvis vi følger den magiske realisme som spor, kunne Marquez' klassiker 100 års ensomhed være et bud. Hvis man er interesseret i kunstfortolkning som handlingselement, er Hustvedts et godt bud. Hvis romanen læses som brydningen mellem dansk landbrug-urbaniseringskultur i det tyvende århundrede, ligger Hallers Den ottende bonde lige forHvis vi følger den magiske realisme som spor, kunne Marquez' klassiker 100 års ensomhed være et bud. Hvis man er interesseret i kunstfortolkning som handlingselement, er Hustvedts Det jeg elskede et godt bud. Hvis romanen læses som brydningen mellem dansk landbrug-urbaniseringskultur i det tyvende århundrede, ligger Hallers lige for.

Read the full assessment